Trine Nygaard Wibrand


Trine Nygaard Wibrand er kommercielt orienteret og strategisk fokuseret leder med over 22 års erfaring fra mediebranchen hvor hun som blandt andet forlagsdirektør og topleder har været med til at præge forretningsudviklingen i den danske magasinbranche. Hun har formået at følge med tiden i en presset branche og har altid skabt gode resultater.

De seneste to år har Trine været konsulent inden for forretningsudvikling, karriererådgivning og PR og branding og har skabt gode resultater for kunder der spænder bredt både i størrelse og område: Hun lagde således pr-strategien og effektuerede med stor succes, da en af landets vigtigeste NGO’er åbnede syv nye afdelinger på landsplan og hjalp ligeledes en førende landsdækkende sushikæde til omtale da de ekspanderede.

Men det er primært inden for lederudvikling, kommunikation og branding hendes hjerte banker.

Med en baggrund i journalistik og sociologi er hun en stærk kommunikator som med de rigtige spørgsmål finder ind til sagens kerne og hurtig danner sig et skarpt overblik.

Trine sidder i bestyrelsen for det digitale medie POINT of VIEW International og den digitale APV-platform APVkvik og sidder i flere advisory boards. Hun er endvidere ekstern underviser ved International Business College. Herudover er hun blogger på Living Danishly som er gearet til det amerikanske marked hvor hun ind i mellem holder foredrag om dansk livsstil og begrebet hygge.